There is something rotten in…… onsdag, 21. okt 2009
Skrevet af Protagonisten under Hmmm, 1 kommentarNu har hun (Samia Aziz Mohammad) så valgt at betale sin førtidspension tilbage. Mon det er truslen om fængsel eller hendes samvittighed der er årsag til det? Hvordan kan man tro, at man kan både kan få førtidspension af den danske stat OG tjene 1.4 mill SKATTEFRIT årligt? Da pigen fra De Unge Mødre (uvidende om at det var forkert) modtog en arv og samtidig fik understøttelse, blev hun trukket i retten og skulle betale beløbet tilbage. Samia Aziz Mohammed slipper derimod (indtil videre) med at skulle betale pengene tilbage.
Desuden kan det undre, hvordan den Irakiske stat har råd til at betale hende 1.4 mill om året i løn? Mon ikke de penge kunne bruges mere effektivt og mon ikke der er mennesker i Irak, der har mere brug for de penge end hun har?
P/ undres?
Hvis dette var FB ville der stå ARGHHH (lortechef) i min status søndag, 27. sep 2009
Skrevet af Protagonisten under Arghh!, Brok, Kommentarer 
Men nu kan jeg ikke rigtig skrive det på FB, eftersom flere fra mit arbejde er en del af mit netværk. Jeg er så sindsyg træt af ham for tiden. Det er de mindste ting han kan brokke sig over. Og hvad der var korrekt i går, er pludselig forkert i morgen. Det er ikke nemt at stille ham tilfreds i øjeblikket. Desuden er det som om, han lige har sat søgeren på mig og min kollega. Lige pludselig er alt galt. Alle beslutninger er forkerte. Alt er forkert. Det startede efter, at nogle kollegaer følte sig lidt tøsefornærmede og luftede nogle helt urimelige og i øvrigt forkerte observationer. Hold kæft en børnehave. Og nu er det som om, at de idéer er plantet i hans bevidsthed og han ikke ser andet. Hvis de så bare var korrekte, så kunne jeg tage det som en “mand”. Men jeg gider ikke stå til regnskab for noget jeg ikke har gjort. Min arbejdsglæde er vendt 180 grader i løbet af meget kort tid. Og det er egentlig trist. Jeg har hele tiden skullet videre, men har trukket det lidt, fordi jeg egentlig var meget glad for at være der. Men nu er jeg da meget mere motiveret for at komme videre. Nu skal energien så bare følge med.
-Skal ikke i Urban-
Til dig og dig og dig og dig søndag, 27. sep 2009
Skrevet af Protagonisten under Tanker, KommentarerDet er underligt at tænke på, at I er blevet en del af mig, uden at jeg er blevet en del af Jer. Jeg tænker ofte på Jer og de konsekvenser I har haft for mit liv. Vel vidende, at i I sikkert er totalt uvidende om det samme. Og sikkert også er ligeglade. I er gået videre, som om intet er hændt, mens det stadig påvirker mig dag, efter dag, efter dag. Håber der vil komme en dag, hvor jeg ikke længere tænker på Jer, som I ikke tænker på mig. Håber at der vil komme en dag, hvor jeg kan kigge på de ar gav I mig, og bare konstatere at de er der, men uden stadig at føle smerten. Nogle gange gør det næsten mere ondt, at I slet ikke kender til de ar I har strøet over mig. Jeg prøvede faktisk at fortælle jer det, men I lukkede bare af, og nægtede at se, at forstå. Tog det som et angreb, i stedet for det dét var. Jeg burde sikkert tænke, at I ikke er værd mine tanker. Men følelser sejrer tit over fornuften. Og er det ikke også bare tit noget man siger????
Lost i Lost søndag, 27. sep 2009
Skrevet af Protagonisten under Hmmm, KommentarerJeg har opgivet følge med i TV serien Lost. På et tidspunkt blev den bare for mærkelig. Alligevel kan jeg ikke helt lade være med, lige at kigge lidt ind imellem. Men hvor man næsten altid kan følge med i Glamour, selvom man ikke har set den i flere uger, så må jeg kaste håndklæddet i ringen mht. Lost. Det giver absolut ingen mening…længere.
Vil i øvrigt lige påpege at jeg IKKE følger med i Glamour, det var kun ment som eks. :0)
Facebook…..og mig fredag, 25. sep 2009
Skrevet af Protagonisten under Tanker, KommentarerJeg har et lidt amvivalent forhold til FB. Jeg ææælsker at læse om hvad andre laver, om de er i forhold og med hvem. Hvor de arbejder, om de har fået børn osv. osv. Men når det gælder mig selv, bliver jeg genert. Synes det er lidt skræmmende at udstille så meget om mig selv. Især fordi det jo også er “fremmede” mennesker der læser med. For selv om vi er venner på FB, så er det jo ikke alle der er kender mig, som den jeg er i dag. Eller som kender mig helt privat. Nogle kender mig fra barndommen, andre fra arbejdet og andre er måske venner af venner. Censur er for mig en naturlig del af FB. Jeg plaprer ikke ud med mit privatliv. Men ææælsker som sagt at følge med de andres liv. Er nysgerrig på den positive måde, ikke for at snage, vel at mærke.
Og så er der lige det med vennerne. Jeg har altid den idé, at de kan da ikke huske mig. Dem der fra barndommen. Dem jeg ikke længere ses med. Så jeg tør faktisk ikke rigtig anmode om deres venskab, for tænk nu hvis de siger “Hvem er du” ? Njejj, dig kan jeg ikke lige huske”. Det er ikke et problem der er opstået med FB. Sådan har jeg vist altid haft det. Når jeg fx går på gaden i min hjemby, er jeg sikker på, at dem jeg kan genkende, med garanti ikke kan huske/genkende mig. Har en veninde, som kan huske alle, og huskes af alle, og hilser på alle. Men hun har også haft den samme frisure i hele sit liv. Det har jeg ikke, og jeg har fået briller. Så jeg fortæller mig selv, at de for det første ikke kan kende mig, og at jeg nok heller ikke er een man husker….Der danner sig et mønster. Et ambivalent af slagsen…og et der går igen af andre områder af mit liv.
Bagsiden af den amerikanske medalje fredag, 25. sep 2009
Skrevet af Protagonisten under Sundhed, Tanker, KommentarerUSA, landet med mulighederne. Landet hvor drømmene går i opfyldelse og hvor man kan forme sin skæbne, hvis man arbejder hårdt. Det lyder så flot, når man hører om de kendte og rige, der har kæmpet sig op fra fattige kår. Og som nu høster frugterne af deres slidsomme arbejde.
Men det er også et land, der kun er sig selv nærmest. Den modvilje der har rejst sig mod den sundhedsreform som Obama forsøger at indføre, giver mig kuldegysninger langt ned af ryggen. “Hvorfor skal jeg betale for dem, der ikke gider arbejde, kan komme på sygehuset” siger nogle.
Vågn op! Det er jo ikke sådan det hænger sammen. Der er (også) mennesker der må dø, fordi de ikke længere kan betale deres behandling, fordi de har mistet deres job i finanskrisen. De er ikke dovne mennesker, der ikke gider arbejde. Findes de mennesker overhovedet i USA, hvor hjælpen fra det offentlige er så ringe?
Hvorfor vil man ikke hjælpe mennesker, der ikke kan hjælpe sig selv. Hvorfor vil man ikke hjælpe folk der er syge og behøver hjælp, uanset deres status i samfundet. Jeg kan slet slet ikke forstå, at man er så meget imod den sundhedsreform. Synes i øvrigt, at det er trist, at vi i DK er på vej mod amerikanske tilstande, hvor man kan købe sig plads forrest i køen, hvis man har penge nok. Eneste plus må være, hvis det kan skabe mere plads i den offentlige sektor, så de der ikke kan betale sig fra hurtigere behandling, (også) kan komme hurtigere til.
P/ der ryster lidt på hovedet af USA og er glad for at bo i DK.
Hvad sker der for TV3? fredag, 25. sep 2009
Skrevet af Protagonisten under Hmmm, 2 kommentarerDet er mig en gåde hvofor TV3 vælger at sende Robinson BÅDE mandag og fredag aften kl. 20.00. En ting er de sindsygt mange genudsendelser generelt, men i bedste sendetid, 2 gange på en uge!!???
Tiden læger alle sår siger de mandag, 7. sep 2009
Skrevet af Protagonisten under Tanker, 4 kommentarerOg her kunne jeg så fortsætte med Nik og Jays “Men hvornår er det? Hvornår bliver det?” ….og…“Jeg ved at man kan vænne sig til alting, men det gør ondt”.
De sidste mange, mange dage, har rigtig mange sange i radioen sat en strøm af tårer igang. Tænk at kunne skrive sange der forløser, men samtidig rammer andre og fremmede mennesker, med så stor en genkendelighed, at de (jeg) føler de kunne være skrevet til een selv.
Det er mange år siden, at et af mine ar på sjæl og hjerte blev lavet. Men det dukker stadig op med jævne mellemrum. Det sidder så dybt, at jeg tvivler på det nogen sinde vil blive helt lægt. Og når man så samtidig bliver mindet om det på FB, er det jo heller ikke nemt. Tænker tit på om jeg er særlig følsom, siden jeg ikke kan slippe det. Omvendt er det jo klart, at hvis jeg hele tiden dunker mig selv i hovedet med det, så skal det jo blive ved med at gøre ondt. Tænker også på, om jeg kun ser det jeg vil se…om jeg ubevidst vælger det negative syn? Men hvorfor gør jeg det? Jeg er jo ikke den eneste med ar på sjæl og hjerte, så hvorfor føles det så meget værre og altoverskyggende for mig. Er jeg en sart sjæl? Jeg ville rigtig gerne arbejde med mig selv, for at komme det til livs. Og jeg er da også begyndt, men indtil videre synes jeg ikke det har hjulpet så meget. Måske er det bare ikke så ligetil, måske tager det længere tid end forventet. Synes bare det er rasende dyrt med en udgift på 700-800kr pr. gang. Men har jeg næsten råd til at lade være? Synes jeg har ventet længe nok nu. Det er tid til forandring.
Fakta/myter om silikonebryster? mandag, 7. sep 2009
Skrevet af Protagonisten under Hmmm, 5 kommentarerI et program om kendiser, kommenterede man Victoria Beckham bryster, og hendes benægtelse af at have fået foretaget et indgreb. Her sagde man, at kunstige bryster kunne kendes på den fold/ring man kan se øverst på brystet, når de skubbes op i en Push-Up BH. Formentlig pga. det faktum, at det trods alt er en lille “bold” der ligger under huden og ikke ens eget fedt?? Men nu kender jeg til en pige, der ikke er så gammel, og som på et billede har samme fold…Og selvom jeg da har undret mig over hendes omfang, især fordi jeg kender hendes mor, som intet har, og fordi hun er en ret spinkel pige, så har jeg svært ved at tro, at hun har fået dem lavet. Skal man egentlig ikke også være over 18 for at få foretaget sådan en operation? Så det må da vist være en myte om silikonebryster eller hvad??
Fuld af løgn? mandag, 7. sep 2009
Skrevet af Protagonisten under Hmmm, Tanker, 1 kommentarIndimellem, bliver jeg grebet af tanken om løgn. Ikke min egen, men andres. Sidder hun der og fylder mig med løgn? Det lyder bare lidt for fantastisk på en eller anden måde. Ved hun har løjet før, og blev knaldet på de lidt for gode og usandsynlige historier. Men er hun så dum at gøre det igen? Og hvorfor? Er hun simpelt hen notorisk løgner? Keder hun sig så meget i sit liv, at hun er nødt til at pynte på det hun har, og opdigte et andet?
